round corner for the banner

Værdigrundlag

Bæredygtighed
Vi ønsker en stor sikkerhed indenfor alle forsyningsområder samt levering af kvalitetsprodukter til vore forbrugere. Vi er en produktions-, fødevare- og miljøbehandlingsvirksomhed.

Vi ønsker at skabe bæredygtighed i forbindelse med produktion og udvikling af selskaberne med stor vægt på miljøforhold i hele virksomheden for at mindske forbruget af ressourcer.

Vi vil udbrede kendskab til omtanke ved brug af vand, varme, og energi ressourcer og beskytte naturen ved håndteringen af spildevand, samt beskytte grundvandet.

Arbejdsmiljøet skal være sikkert og sundt med fokus på alle medarbejderes trivsel.


Troværdighed
Vi vil være en åben og troværdig virksomhed med fokus på dialog med alle parter. Dette gælder forbrugere, leverandører, samt internt i hele virksomheden fra bestyrelser til medarbejdere.

Vi vil fremstå som et naturligt valg af samarbejdspartner for vore forbrugere.

Vi vil informere om aktiviteter via presse, hjemmeside og videregive viden til alle interesserede.


Ansvarlighed
Vi vil være en ansvarlig virksomhed med fokus på kerneopgaver som produktion af vand og varme samt håndteringen af spildevand med økonomisk, miljømæssig og social ansvarlighed.

Vi vil fremstå som ansvarlige overfor forbrugere og leverandører og være en aktiv del af lokalsamfundet.

Vi vil sikre en høj social ansvarlighed overfor vore medarbejdere og sætte fokus på det enkelte menneske.