round corner for the banner
jan 06 2012

Projektleder til spildevandsområdes søges

Vi søger en projektleder til spildevandsområdet.
Brønderslev Forsyning A/S er et 100% kommunalt ejet aktieselskab, der siden etableringen i 2007 har været i en spændende udvikling. Brønderslev Forsyning A/S koncernen omfatter Spildevand A/S, Vand A/S og Varme A/S og varetager spildevands-håndteringen i Brønderslev Kommune samt forsyning med vand og varme i Brønderslev by samt nærmeste omegn.
Brønderslev Forsyning A/S har 35 medarbejdere.

Stillingen
omfatter projektledelse vedrørende anlægsopgaver inden for spildevandsområdet i samarbejde med øvrige medarbejdere.
Vi har anlægsopgaver vedrørende nyanlæg og renovering af ledningsnet, strømpeforinger, separering ved udskiftning af to-strengssystemer i fælleskloakerede områder, renovering af pumpestationer samt etablering af regnvandsbassiner m.v.
Vi søger en projektleder der har erfaring indenfor områderne: Planlægning, koordinering med øvrige interessenter, økonomistyring, registrering og dokumentation med henblik på ajourføring af systemer.
Herudover lægger vi vægt på, at projektlederen har erfaring med tilsyn og kan sikre en faglig og smidig afvikling af anlægsprojekterne.

Profil
Vi søger en medarbejder
• der har en faglig baggrund som ingeniør eller tilsvarende, gerne med ansættelse fra rådgiver, entreprenør eller forsyningsvirksomhed
• der er vant til at arbejde selvstændigt og samtidig er en god sparringspartner
• der har erfaring inden for projektledelse, særligt i forbindelse med praktisk udførelse af anlægsopgaven
• der kan kommunikere på alle niveauer med såvel myndigheder, borgere, entreprenører og rådgivere

Vi tilbyder
• et godt arbejdsmiljø med dygtige kolleger og en uhøjtidlig og humoristisk tone på arbejdspladsen
• spændende udfordringer og variation i hverdagen
• stor mulighed for at præge og planlægge egen hverdag og arbejde selvstændigt
• mange forskellige typer opgaver/projekter
• løn- og personaleforhold efter offentlig overenskomst
• fleksibilitet og flekstidsordning

Tiltrædelse
snarest muligt

Ansøgningsfrist
Hvis denne stilling har din interesse, vil vi opfordre dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt og senest den 30. januar 2012 til

Brønderslev Forsyning A/S
Virksomhedsvej 20
9700 Brønderslev

eller pr. mail til asn@bronderslevforsyning.dk

For yderligere information omkring stillingen kontakt:
Forsyningschef Anni Schjønning, telefon 9645 2920, eller
spildevandsingeniør Jan Aarup, telefon 9645 2921.