Krav til udledning
Husholdninger og industrier udleder dagligt mange liter spildevand.
Spildevand indeholder en række stoffer, der er skadelige for vandmiljøet, hvor det udledes til. Spildevand indeholder bl.a. organisk stof, næringssaltene kvælstof og fosfor og ammoniak, der alle er skadelige stoffer i store mængder for fisk og andre dyr i vandmiljøet .
Brønderslev Spildevand A/S er underlagt en streng kontrol af tilsynsmyndighederne, der sikrer, at alle 3 renseanlæg i kommunen til enhver tid overholder kravene til udledning, som er fastsat i tilladelserne til de enkelte anlæg.
Renseanlæggenes personale udtager prøverne, der analyseres af det akreditterede analysefirma Eurofins A/S.
Desuden udtages der en række analyser, der sikrer en nøje overvågning af spildevandets sammensætning, således at renseanlæggenes processer til enhver tid er optimale.
Udover spildevandet udtages der prøver af slammet.
Renseanlæggene skal leve op til en række udledningskrav. Mængden for udledning til vandmiljøer er fastsat i vandmiljøplanen og udgør 8 mg kvælstof pr. liter, 1,5 mg fosfor pr. liter og 15 mg organisk stof (BI5) pr. liter. Der kan dog lokalt fastsættes skrappere udledningskrav.